HAKI er en stor svensk koncern, som bl.a. producerer stillads- og overdækningssystemer. Det er til deres stilladssystemer, at vi skal levere profilvalsede stålprofiler”, fortæller Lars Bohnsen, Sales Manager hos Ib Andresen Industri, og fortsætter:

 

Vi er stolte af at indgå samarbejdet med HAKI. Et samarbejde som tog afsæt i et udviklingsarbejde, som resulterede i, at HAKI er gået fra at købe et standardprodukt til at have deres eget. Derudover bekræfter samarbejdet endnu en gang, at vores koncept med totale stålløsninger er det, som det nordeuropæiske marked efterspørger. Men der er ingen tvivl om, at vores ekspertise inden for stålbearbejdning og vores avancerede maskinpark er afgørende faktorer for, at samarbejdet er blevet en realitet”.

 

For at møde HAKIs krav har Ib Andresen Industri fået konstrueret det hidtil største værktøj til sine profilvalselinjer. Værktøjet er et kæmpe søjlestel på 2 m i længden og 1,5 m i bredden.

 

Et langsigtet partnerskab

Vi forventer, at Ib Andresen Industri er den partner, som gør det muligt for os at etablere og introducere nye innovative stilladsprodukter til det globale marked. Vores første indtryk har levet op til disse forventninger, hvor de var hurtige til at svare på tekniske spørgsmål og yde support til vores udviklingsarbejde”, fortæller Håkan Nilsson, Indkøbs- og Logistikchef hos HAKI, og fortsætter:

 

Læs også: Ny produktionslinje klar til fremtiden

 

De har de tekniske kompetencer inden for profilvalsning, som vi ikke selv har. Sammenholder man det med, at de også har en stor produktionskapacitet med fokus på kvalitetssikring og leveringssikkerhed er grundlaget for et langsigtet partnerskab absolut til stede”. 

 

Løsningen, som HAKI får leveret af Ib Andresen Industri, inkluderer udvikling og engineering, indkøb af stålmateriale, bearbejdning og formgivning heraf, samt et logistisk setup, der er skræddersyet til HAKIs behov.

 

De mere end 1 mio. meter stålprofiler, som Ib Andresen Industri skal levere, løber årligt op i et tocifret millionbeløb.

 

Ved evt. spørgsmål kontakt Sales Manager Lars Bohnsen på +45 40 16 69 29 eller på lab@iai.dk

 

På billedet: Sales Manager Lars Bohnsen ved siden af den excenterpresse, som det store søjlestel skal sidde i, når der køres HAKI-profiler på profilvalselinjen.